Der er et yndigt land,
det stÂr med brede b¯ge
nÊr salten ¯sterstrand;
nÊr salten ¯sterstrand;
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas Sal
og det er Frejas Sal
Der sad i fordums tid
de harniskklÊdte kÊmper,
udhvilede fra strid;
udhvilede fra strid;
s drog de frem til fjenders mÈn
nu hvile deres bene
bag h¯jens bautasten
bag h¯jens bautasten
Det land endnu er sk¯nt,
thi bl sig s¯en bÊlter,
og l¯vet stÂr s gr¯nt;
og l¯vet stÂr s gr¯nt;
og Êdle kvinder, sk¯nne m¯'r
og mÊnd og raske svende
bebo de danskes ¯er
bebo de danskes ¯er
Hil drot og fÊdreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestÂ,
s lÊnge b¯gen spejler
sin top i b¯lgen blÂ
sin top i b¯lgen blÂ
